Vedtægter for
Lokalforeningen Unge for Ligeværd – UFL Rosenholm
§1. Foreningens navn og hjemsted
Foreningens navn er
Unge for Ligeværd – UFL Rosenholm - Lokalforening under landsforeningen Unge
for Ligeværd – UFL. Foreningen har hjemsted i Syddjurs kommune.
§ 2. Formål
Lokalforeningens
formål er at arbejde for ligeværdige vilkår for alle unge med særlige behov,
begrundet i boglige, indlærings- og funktionsmæssige vanskeligheder. Foreningen
arrangerer lokale aktiviteter for alle sine medlemmer, der ønsker at benytte
sig af tilbudene. Aktiviteterne kan være:
1.
at oplyse om
unges vilkår og vanskeligheder igennem foredrag, møder og skriftlig information
2.
at afvikle
kurser for unge for at hjælpe til større selvværd, oplysning, kreativitet og
virkelyst
3.
at arrangere
weekend-træf, rejser, klubaktiviteter og andre fritidsoplevelser som kan give
mulighed for at møde ligestillede og få nye venner.
4.
at skabe et
lokalt mødested
5.
at skabe aktiv
fritid
6.
at styrke det
sociale og kulturelle samvær
7.
at udbrede
kendskabet til sagen for ligeværdighed
§
3. Medlemmer
Som medlem kan
optages enhver, som sympatiserer med Unge for Ligeværds formål, som indmelder sig og
betaler kontingent til UFL. Medlemmet skal være medlem af landsforeningen og
får derved stemmeret på generalforsamlingen-
§ 4. Bestyrelsen
Lokalforeningen ledes
af en bestyrelse, der består på 5 medlemmer, der har en funktionsperiode på to
år.
Bestyrelsen vælges på
en generalforsamling af og blandt foreningens medlemmer. Bestyrelsen udpeger
selv sin formand, næstformand og kasserer, og sidder for 2 år ad gangen,
således at 3 er på valg ét år, 2 det følgende år. Bestyrelsen fastsætter selv
sin forretningsorden. Der vælges 2 suppleanter, som er på valg hvert år.
§ 5. Generalforsamlingen for lokalforeningen
Generalforsamlingen
er foreningens øverste ledelse. Der afholdes ordinær generalforsamling hvert år
inden udgangen af marts måned. Stemmeberettiget
og valgbar er ethvert medlem. Der indkaldes skriftligt med mindst 10 dages
varsel med angivelse af dagsorden, der mindst skal indeholde følgende
punkter:
1.
Valg af
dirigent
2.
Formandens
beretning
3.
Fremlæggelse
af regnskab
4.
Indkomne
forslag (skal være bestyrelsen i hænde senest 5 dage før generalforsamlingen)
5.
Fastsættelse
af næste års kontingent
6.
Valg af
opstillede kandidater til bestyrelsen
7.
Valg af 2
suppleanter
8.
Valg af
revisor samt suppleant for denne
9.
Eventuelt
Generalforsamlingens
beslutninger træffes efter reglerne om almindeligt flertal. Der skal være
skriftlig afstemning, hvis dirigenten eller et flertal ønsker det. Der kan ikke
stemmes ved fuldmagt.
§ 6. Ekstraordinær generalforsamling
Såvel bestyrelsen som
en tredjedel af medlemmerne kan foranledige en ekstraordinær generalforsamling
afholdt.
§ 7. Regnskab
Regnskabsåret følger
kalenderåret.
§ 8. Tegningsret
Foreningen tegnes af
formanden og næstformanden i forening.
§ 9. Vedtægtsændringer
Beslutning
om vedtægtsændringer kan vedtages på en ordinær generalforsamling, når
forslaget er opført på dagsordenen, og ¾ af bestyrelsen i forvejen har tiltrådt
det.
§10. Foreningens opløsning
Beslutning om
lokalforeningens opløsning kan kun vedtages på en ekstraordinær
generalforsamling med dette ene punkt på dagsordenen. ¾ af bestyrelsen skal
forinden tiltræde dette. På den ekstraordinære generalforsamling skal mindst ¾
af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer tiltræde opløsningen. I tilfælde af
opløsning overføres foreningens midler til Landsforeningen Unge for Ligeværd –
UFL.
Vedtaget på
generalforsamlingen, den 05. Marts 2008
|
Formandens
underskrift |
Næstformandens
underskrift |